FRI FRAGT I DANMARK & HURTIG LEVERING

Smykkepleje

Alle smykker og ure hos Smykketrends er designet af et dygtigt hold designere og håndlavet af rene materialer med omtanke for vores omgivelser. Alle brands hér på webshoppen overholder gældende lovgivning – vi henviser i øvrigt til det enkelte brand for nærmere information.

Alle vores smykker er bly- og nikkelfri, så hvis du har allergi for én af disse to, kan du roligt bruge vores smykker. Alle smykker er lavet på en base af zink eller messing, og derudover er metalstaven, der går igennem øret, på alle vores øreringe lavet af kirurgisk stål. Sidst, men ikke mindst, er smykker belagt med guld eller sølv for at opnå den bedst mulige kvalitet og levetid. Nogle af vores smykker er i ægte guld eller sølv og dette vil fremgå af smykket.

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du plejer smykker bedst, og hvilke materialer smykkerne er lavet af, så læs med her, hvor vi guider dig i smykkepleje, og hvor en klud oftest er den bedste smykkerenser.

For at sikre produkternes renhed har vi stikprøvekontroller, som foretages af uafhængige instanser som SGS eller Force. Derudover er det også et krav til samtlige leverandørerer, at de skal dokumentere, at de produkter, de leverer til os, er nikkelfri.

Rensning eller rengøring af guldsmykker eller sølvsmykker – eller pleje af forgyldte eller forsølvede smykker er afgørende for at holde dem smukke længe.

Mange faktorer har indflydelse på holdbarheden af dine smykker, og derfor er det vigtigt at passe godt på dem.

Hvordan renser man sine sølvsmykker eller sine guldsmykker?

Når du vil gøre smykker rene, er den bedste smykkerenser faktisk en blød klud. Og det er særligt vigtigt at rengøre dine smykker med sådan én, hvis smykkerne har været udsat for fugt (f.eks. vand, sved, eller os) eller kemikalier (f.eks. klor, parfume eller hårlak) samt hvis kroppen har været i ubalance grundet alkohol, medicin, stress eller luftforurening. Disse faktorer kan nemlig fremprovokere en kemisk reaktion i metallet, der kan ses i form af hurtig oxidering.

Hvis de alligvel udsættes for nogle af disse faktorer, kan du pudse dine smykker eller gøre dine smykker rene igen med en blød klud.

Undgå hurtig slitage ved at pleje dine smykker ordentlig

Alt guld og sølv vil med tiden oxidere. Det vil sige, at de bliver mørkere enten i form af pletter eller en generel mørkfarvning af overfladen. Udover rensning eller rengøring af dine smykker, kan du passe på dem ved at opbevare dem korrekt.

For at undgå f.eks. en oxideret sølvring, eller oxidering generelt, er det vigtigt, at du opbevarer dine smykker et tørt sted. Vi anbefaler derfor ikke, at dine smykker opbevares på badeværelset, da den høje luftfugtighed vil have en negativ indflydelse på overfladebehandlingen af smykkerne. Desuden anbefaler vi, at du tager dine smykker af, når du skal sove, dyrke sport, eller bade.

Vi håber, at du får stor glæde af dine smykker fra Smykketrends.