Kærligheden til ædelsten
Ædelsten er naturens vidundere. Hver ædelsten har sin helt egen karakter. Ædelstenens farver er naturens fantastiske frembringelser. De varierer fra transparent til helt opak. Alene eller kombineret med andre ædelsten, skaber de farverig magi ved at fremhæve hinandens nuancer.
Ædelsten slibes oftest i forskellige former for facetter
eller som cabochon, afhængigt af struktur, tæthed og farve i ædelstenen.
Hos Carré Jewellery har vi brugt over 900 forskellige ædelsten siden 1991.
Vores mission er at sprede oplevelsen ved at eje smykker i ædle metaller og sat med de skønneste ædelsten.
Historien om Carré Jewellery
I 1994 åbnede Shiri Rosenzweig døren til den første Carré butik og fik dermed placeret sit fantastiske smykkeunivers midt i det smukke, gamle København.
Butikken funger ikke alene som udstillingsvindue for nye og fortryllende smykker, men også for de mangeartede og fascinerende kuriositeter, som Shiri Rosenzweig bringer med sig hjem fra rejser og markeder overalt i verden.
I 1997 fik Århus sin egen unikke Carré butik. I 2002 fulgte butikken i Lyngby. I 2009 åbnede endnu en butik i det jyske, nemlig i Aalborg.
Carré Jewellery har hovedkontor i det indre København. Smykkerne forhandles i egne butikker og i udvalgte webshops forskellige steder i verden.
Kreativ direktør og founder – Shiri Rosenzweig
Jeg er født i Tel Aviv i 1966. Min mor er dansk og min far er israeler.
Diamanter har altid været en vigtig del af mit liv.
I 1991 tog jeg mit gradueringscertifikat, som gjorde at jeg kunne sælge diamanter professionelt.
Snart fik jeg øjnene op for smykker, perler og ædelsten, og en helt ny verden åbnede sig for mig.
Jeg har siden haft utallige ædelsten mellem hænderne og arbejdet med over 900 forskellige typer af ædelsten – og et utal af forskellige slibninger.
Fascinationen af stenenes karakter, og måden de kan kombineres på i smykker, er drivkraften i mit arbejde.